Shelterpladsen tilhører Aarhus Kommune og bookes via Book Naturen
Shelterpladsen er opført med inspiration fra stenalderen og består af fem sheltere, nummereret I, II, III, IV og V, som ligger i en hyggelig halvcirkel, med front mod bålpladsen og med flot udsigt over Egå Engsø.
Foran shelterne ligger en fælles bålplads.
På denne side kan I booke shelter IV og V.
Shelter V har liftsystem og giver mulighed for større tilgængelighed. I kan tage jeres eget løftesejl med, eller I kan låne et af Aarhus Kommune.
Ønsker I at låne et løftesejl af Aarhus Kommune, bedes I senest 10 dage før jeres tur, sende en mail til booknaturen@mtm.aarhus.dk . Herefter vil I modtage information om hvor og hvornår I kan afhente og returnere sejlet.
Bemærk, at bålpladsen deles med andre brugere.
Rundt om shelterpladsen slynger sig en spændende oplevelsessti gennem små træbevoksninger. Undervejs møder I flotte dyreskulpturer i træ, som forestiller dyr, et stenaldermenneske kunne have mødt i skovene.
Bevoksningen omkring pladsen består bl.a. af spiselige frugter, nødder og bær, der afspejler det man spiste i Stenalderen.
Praktisk information :
• Du skal selv medbringe brænde hjemmefra.
• Du må gerne samle tørre grene i skovbunden.
• Der er placeret affaldsstativer ved shelterpladsen.
• I beplantningen bag shelterne er der et primitivt skovtoilet.
• Der er ikke vand på pladsen.
Rutevejledning :
Der er indkørsel til Egå Engsø fra Viengevej – der står et svenskrødt skilt ved indkørslen. Fra p-pladsen følges stien langs søen og du ankommer til pladsen efter ca. 700 meter.
Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelterpladsen. Parkering skal ske på p-pladsen.
Nærmeste adresse: Viengevej 7A, 8240 Risskov.
GPS : 56°12’48.9″N 10°13’12.9″E