Senest opdateret 27. september 2026.

Dataansvarlig

Sommer Systems ApS, CVR 36 42 82 36, Sommerfuglen 11, 7190 Billund er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger på GoCamp.dk. Du kan kontakte os på hej@gocamp.dk.

Hvilke oplysninger behandler vi – og hvorfor?

Når du besøger sitet

Vores server registrerer teknisk nødvendige oplysninger som IP-adresse, tidspunkt og hvilken side der blev hentet. Det sker for at drive sitet sikkert og stabilt (vores legitime interesse, databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f). Logfilerne gemmes i op til 5 uger og slettes derefter automatisk.

Trykker du på “Find mig”, spørger din browser først, om du vil dele din position. Positionen bruges kun til at finde steder i nærheden af dig og gemmes ikke.

Vi bruger ikke sporings- eller markedsføringscookies, og vi henter ikke skrifttyper fra tredjeparter.

Besøgsstatistik

For at se, hvilke sider der bliver brugt, og gøre sitet bedre, fører vi anonym besøgsstatistik med Matomo. Statistikken kører på vores egen server hos Hetzner i EU og deles ikke med andre. Den sætter ingen cookies, og din IP-adresse gøres anonym, før den gemmes (de sidste to dele af adressen fjernes). Har du slået “Do Not Track” til i din browser, bliver dit besøg ikke registreret. Behandlingen sker på baggrund af vores legitime interesse i at forbedre sitet (art. 6, stk. 1, litra f).

Når du opretter en konto

Opretter du en konto – fx for at oprette et sted – behandler vi dit navn, din e-mailadresse og dit brugernavn, så du kan logge ind og administrere dine steder (aftale, art. 6, stk. 1, litra b). Oplysningerne gemmes, så længe du har en konto. Du kan til enhver tid bede os om at slette den.

Når du opretter et sted

Oplysningerne om dit sted – herunder de kontaktoplysninger, du selv vælger at vise – bliver offentligt synlige på GoCamp.dk. Vi gennemser nye steder, før de vises. Er stedet en campingplads, glampingplads eller autocamperplads, indgår stedets oplysninger (ikke dit navn, din e-mail, billeder eller anmeldelser) også i vores åbne data, som alle frit kan hente (se vilkårene).

Når du skriver til en vært eller til os

Skriver du til os via kontaktformularen eller på e-mail, bruger vi dit navn, din e-mail og din besked til at besvare din henvendelse. Har et sted en kontaktformular, sender vi dit navn, din e-mail og din besked videre til værten på e-mail, så værten kan svare dig. De fleste steder på GoCamp kommer fra åbne data og har ingen formular – dem kontakter du direkte, fx via stedets hjemmeside eller telefon. Beskederne gemmes ikke på GoCamp.dk, men findes i de modtagende indbakker (art. 6, stk. 1, litra b og f).

Når du skriver en anmeldelse

Anmeldelser vises offentligt med det navn, du angiver. Vi gemmer også din e-mail og IP-adresse for at kunne beskytte mod spam og misbrug (art. 6, stk. 1, litra f). Anmeldelser gemmes, så længe de er offentliggjort.

Når du deler et billede

Deler du et billede fra et sted, vises det navn, du angiver, som fotograf ved billedet. Din e-mail vises ikke. Vi bruger den kun, hvis vi har spørgsmål til billedet, og sletter den, når billedet er godkendt eller afvist. Skjulte oplysninger i billedfilen, fx GPS-position og kameraoplysninger, fjerner vi, før billedet gemmes. For at forhindre misbrug gemmer vi din IP-adresse som en hash (en envejskodet værdi) i højst en time (art. 6, stk. 1, litra f).

Når du handler i shoppen

Når shoppen åbner, behandler vi de oplysninger, der er nødvendige for at levere din ordre (navn, adresse, e-mail, telefon og ordreoplysninger) og for at overholde bogføringsloven (art. 6, stk. 1, litra b og c). Betalingskortoplysninger håndteres af betalingsudbyderen og ses aldrig af os.

Cookies

GoCamp.dk bruger kun cookies, der er nødvendige for, at sitet virker: når du er logget ind, og når du lægger varer i kurven. Der kræves derfor ikke samtykke.

Gemmer du steder uden at være logget ind, ligger listen kun i din egen browser (localStorage) og sendes ikke til os. Er du logget ind, gemmes listen på din konto, så du kan se den på alle dine enheder.

Kort: Når vi viser Google Maps, henter din browser kortet direkte fra Google, som dermed modtager din IP-adresse og kan sætte egne cookies. Google behandler oplysningerne efter Googles privatlivspolitik.

Hvem videregiver vi til?

Vi sælger aldrig personoplysninger. Vi bruger disse databehandlere:

  • Hetzner Online GmbH (Tyskland) – drift af servere i EU, herunder hjemmeside og besøgsstatistik.
  • Proton AG (Schweiz) – e-mail. Schweiz er godkendt af EU-Kommissionen som et land med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

Beskeder til værter sendes til den vært, du skriver til.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse, bede om begrænsning af behandlingen og få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet). Skriv til hej@gocamp.dk.

Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet.