GoCamp.dk er et sted for alle, der vil ud i naturen – og vil vide, hvor de kan sove, gå og opleve noget, når de kommer derud.

Vi samler shelters, teltpladser, fri teltning, små campingpladser, glamping og private naturpladser i hele Danmark ét sted, sammen med vandreruter, oplevelser og inspiration til turen. Målet er enkelt: at gøre det let at gå hele vejen fra lyst til tur – find et sted, planlæg turen, find ruten, oplev området, og tag det rigtige udstyr med.

Hvor kommer oplysningerne fra?

Mange af stederne kommer fra åbne, offentlige data. De fleste shelters, teltpladser og faciliteter stammer fra GeoFA / udinaturen.dk – den fælles database, som Naturstyrelsen, kommunerne og andre lodsejere vedligeholder. Vi henter data automatisk og viser altid kilden og datoen for seneste opdatering på det enkelte sted. Enkelte oplysninger kan komme fra OpenStreetMap (© OpenStreetMap-bidragydere).

Oplysninger om naturen ændrer sig: et shelter kan være lukket, en plads kan kræve booking, og reglerne kan variere. Tjek derfor altid skiltning og regler på stedet.

Har du et sted?

Har du et shelter, en mark, en skov, et glampingtelt eller plads til en autocamper, kan du oprette dit sted på GoCamp. Vi gennemser nye steder, før de bliver vist.

Hvem står bag?

GoCamp.dk drives af Sommer Systems ApS, CVR 36 42 82 36, Sommerfuglen 11, 7190 Billund. Du er altid velkommen til at skrive til os på hej@gocamp.dk – med rettelser, idéer eller bare en god tur, du vil dele.