Regntøj til tur: sådan holder du dig tør i regn og blæst

Efteråret er en god tid at gå tur, men vejret er mere ustadigt, og regn og blæst følges tit ad. Vådt tøj og vind trækker varmen ud af kroppen langt hurtigere end tørt tøj, så regntøjet er værd at tænke over, før du pakker. Her får du det vigtigste til en dagtur, en nat i et shelter og en vandring over flere dage.

Regntøjet er kun det yderste lag

Om du holder dig tør og varm, afhænger lige så meget af det, du har under regnjakken.

Inderst skal tøjet lede sveden væk fra huden. Vælg uld eller syntetisk materiale. Bomuld suger fugt, tørrer langsomt og bliver koldt.
Isolering af fleece og uld varmer stadig, når den er lidt fugtig. Dun mister det meste af varmen, når det bliver vådt, så en dunjakke skal holdes under skallen eller i en tæt pose. Forskellen på dun og syntetisk fyld er forklaret i Sådan vælger du sovepose og liggeunderlag.
Skallen er regnjakke og regnbukser, der holder regn og vind ude.

Den mest almindelige fejl er at gå for varmt klædt. Sveder du, bliver du våd indefra, selv med den bedste jakke. Start lidt kold, tag et lag af, før du begynder at svede, og tag det varme lag på, så snart du holder pause.

Vandtæt og åndbart

En regnjakke skal holde regnen ude og samtidig lade sveden slippe ud som damp. Der findes to hovedtyper.

Membran

En tynd hinde er lamineret sammen med yderstoffet. Den holder vanddråber ude, men lader vanddamp slippe igennem. I en 3-lagsjakke sidder membranen mellem yderstoffet og et tyndt foer. Det er den mest slidstærke type. En 2,5-lagsjakke er lettere og fylder mindre, men tåler rygsækstropper og krat dårligere.

Belægning

Her er stoffet belagt med et vandtæt lag på indersiden, typisk polyuretan (PU). Det er billigere og fint til korte ture, men ånder som regel dårligere, og belægningen kan slides af med årene. Et klassisk gummieret regnsæt er helt tæt, men ånder slet ikke.

Imprægneringen på ydersiden

Uden på yderstoffet sidder en vandafvisende imprægnering, der får regnen til at perle af. Når den er slidt, suger yderstoffet vand. Membranen holder stadig vandet ude, men jakken føles kold og klam, og mange tror så, at den er utæt.

Åndbarhed har en grænse. Fugten bevæger sig kun ud, når luften inde i jakken er varmere og fugtigere end luften udenfor. På en mild, regnfuld efterårsdag er forskellen lille, så noget af sveden bliver til kondens på indersiden. Brug lynlåsene til at lufte ud.

Hvad betyder vandsøjle?

Vandtæthed angives som vandsøjle i millimeter: hvor stort et vandtryk stoffet tåler, før vandet presses igennem. Ved 10.000 mm holder stoffet i testen til trykket fra en 10 meter høj søjle vand. Forbrugerrådet Tænk regner regntøj for vandtæt, når vandsøjlen er over cirka 5.000 mm.

Vandet presses hårdest igennem, hvor stoffet bliver klemt: under skulderstropper og hoftebælte, på knæene og på bagdelen, når du sidder på en våd bænk. Til lange ture med rygsæk er en højere vandsøjle derfor en fordel. Kig også efter tapede sømme, tætte lynlåse og en hætte, der slutter tæt.

Regnjakke, regnbukser eller poncho?

Regnjakken skal have en hætte, der kan strammes og drejer med hovedet, og gerne en skygge. Den skal være lang nok bagpå til at dække, når du sidder, og lommerne skal kunne nås, når hoftebæltet er spændt.

Regnbukser springer mange over, men de tager også vinden og vandet fra vådt græs og lyng. Vælg et par med lynlås i benene, så du kan tage dem på med støvlerne på, og lad dem gå uden på støvlerne, ellers løber vandet ned i dem.

En poncho dækker både dig og rygsækken og ventilerer godt, fordi luften kommer ind nedefra. Til gengæld tager den vinden som et sejl, hænger fast i krat, og benene bliver våde. Den passer til skoven på en stille dag, ikke til en blæsende kyst.

Hvad skal du vælge til din tur?

Dagturen

En regnjakke, der kan pakkes lille, rækker til de fleste dagture. Står der regn i udsigten hele dagen, så tag regnbukser med. Læg en tør trøje og et par sokker i en pose, så har du noget at skifte til på vejen hjem. Flere råd til de første ture får du i Kom i gang med vandring.

Shelterturen

Til en nat i shelter skal både jakke og bukser med. Shelteret er åbent på den ene side, og regn og blæst kommer ind, når vinden står den forkerte vej. Tjek vindretningen, og vælg et shelter med ryggen mod vinden, hvis du kan. Det gælder især ved de vejrudsatte kyster, fx blandt shelters i Thisted Kommune og shelters på Bornholm. Kystshelterne ved Hammerhavn har låger i gavlen, der kan holde havvinden ude. Ved Lodbjerg Fyr i Thy, tæt på Vestkyststien, ligger et stort gruppeshelter, og ved fyret er der toilet og en vandpost, som er åbne hele året.

Er et af Naturstyrelsens shelters fuldt, må du slå dit telt op ved siden af. Kommunale og private pladser kan have egne regler, så læs beskrivelsen af pladsen. Resten af pakningen finder du i Pakkeliste til shelterturen.

Flerdagsvandringen

Regner det flere dage i træk, har du brug for et solidt regnsæt, der tåler rygsækstropperne dag efter dag. På Vestkyststien fra Agger Tange til Bulbjerg går du i åbent land med klitter, hede og strand, og ifølge Naturstyrelsen kan dele af stien stå under vand om vinteren. Kyststien på Bornholm går langs eller tæt på vandet hele vejen rundt om øen, og på Hærvejen kan du gå mange dage i træk. Læg en plan B ind med tag over hovedet, hvor du kan tørre tøjet, fx en campingplads eller en hytte, der har åbent uden for sæsonen. Mere om planlægningen står i Din første flerdagsvandring.

Pak tørt: drybags og regnslag

Et regnslag tager det værste, men vandet finder vej ind ad ryggen og langs stropperne. Pak derfor tørt indefra:

Læg en vandtæt inderpose i rygsækken, eller pak indholdet i drybags og pakkeposer. En kraftig affaldssæk virker også.
Soveposen og nattøjet skal ligge i hver sin vandtætte pose. De to ting må ikke blive våde.
Telefon, powerbank og papirkort i en lille tæt pose, du kan nå uden at pakke ud.
Regntøjet øverst eller i en yderlomme, så det kommer på, før du bliver våd.

Pleje og genimprægnering

Snavs, sved og hudfedt slider på imprægneringen, så regntøj har det bedst med at blive vasket, ikke med at blive gemt beskidt.

Følg vaskeanvisningen. Brug flydende vaskemiddel uden skyllemiddel, og skyl grundigt.
På mange jakker virker imprægneringen bedre igen efter lidt varme, fx i tørretumbleren på lav varme. Gør det kun, hvis vaskemærket tillader det.
Perler vandet stadig ikke af, er det tid til ny imprægnering. Miljøstyrelsen anbefaler produkter, der påføres med svamp, børste eller klud, og ellers en pumpespray frem for en spraydåse. Imprægnér udendørs, stå ikke i vindretningen, og hold børn og dyr væk. Imprægneringsspray kan give alvorlige lungeskader, hvis du indånder den.

Outdoortøj som regnjakker og vandrestøvler har ofte indeholdt PFAS, som er meget svært nedbrydelige stoffer. Fra 1. juli 2026 må der ikke sælges nyt tøj, nye sko og imprægneringsmidler med PFAS til forbrugere, men butikkerne må sælge ud af lageret frem til 1. januar 2027. Det tøj, du allerede har, må du gerne bruge, til det er slidt op. Køber du nyt i overgangsperioden, så kig efter mærkninger som “PFAS-fri” eller “fluorfri”. PFAS-fri imprægnering afviser typisk fedt og snavs dårligere, så vask bliver endnu vigtigere.

Når du alligevel bliver våd

Efter nogle timer i regn bliver de fleste lidt våde. Det er ikke farligt, så længe du holder varmen.

Hold dig i gang. Hold pauserne korte eller i læ, og spis og drik, så kroppen har noget at lave varme af.
Skift til tørt tøj, så snart du er fremme. Det tørre sæt er kun til aften og nat og kommer aldrig ud i regnen.
Hæng det våde op i shelteret på en snor, uden at skade træværket og uden at tage pladsen fra andre. Hold tøjet væk fra bålet, for syntetisk stof kan smelte.
Læg ikke vådt tøj i soveposen. Fugten går over i fyldet, som så isolerer dårligere.
Tag det fugtige tøj på igen om morgenen. Det når sjældent at tørre på en fugtig efterårsnat, og på den måde har du stadig et tørt sæt til næste nat.

Hold øje med hinanden. Vådt tøj øger risikoen for nedkøling, også når det ikke fryser. Kulderystelser er det første tegn. Kommer der sløret tale, klodsede bevægelser eller slaphed, så få personen i læ, dæk hovedet, skift det våde tøj ud med tørt, og ring 112. Giv gerne noget varmt og sødt at drikke, men aldrig alkohol. Mere om kulde og sikkerhed står i Shelter om vinteren.

Tjek vejret, før du går

Se udsigten hos DMI dagen før og igen samme morgen, og kig på både nedbør, vind og nattens laveste temperatur. DMI varsler blandt andet om kraftig regn, skybrud og storm, og varslerne er delt op i kategorier efter, hvor farligt vejret ventes at blive. Der varsles om skybrud, når der ventes mere end 15 mm regn på en halv time, og i den slags regn bliver du våd, selv i godt regntøj. Er der varslet storm, så udskyd turen. Ved kraftig regn kan du vælge en kortere tur tæt på bilen.

Find et sted til turen

På GoCamp kan du finde overnatning blandt shelters, teltpladser og skove med fri teltning og se, om der er toilet, vand og bålplads. Vil du have havet tæt på, så start ved Vesterhavet, i Nationalpark Thy eller på Bornholm.

Kilder

Foto øverst: Ragnar1904 · CC BY-SA 4.0