Sagen kom for retten, hvor dommerne krævede, at Misthusumbønderne, stående på selve vejen, skulle sværge på, at jorden var deres. De vidst godt, at det ikke var sandt, så før edsaflæggelsen puttede de egen jord i støvlerne, og kunne så sværge i god tro. De fik tilkendt vejen, men omkom hurtigt efter og kunne ses om natten som gengangere på vejen.