GoCamp

  • 0 item
  • Find overnatning
  • Vandring
  • Oplevelser
  • Inspiration
  • Grej
  • Gemte steder
  • Log ind
  • Opret dit sted
Menu
  • 0 item
  • Find overnatning
  • Vandring
  • Oplevelser
  • Inspiration
  • Grej
  • Gemte steder
  • Log ind
  • Opret dit sted
Ruter › Vandring

Mariager Ruten (12,2 km rundtur)

Mariagerfjord, Nordjylland
  • 12,4 km
  • Rundtur
  • Vandring
  • Middel
Download GPX Find vej til start

Kort over ruten

Kortet indlæses …

Om ruten

Afmærkning: Ruten er afmærket med gule trekanter.

Startsted: Der er gratis parkering uden tidsbegrænsning ved Ny Havnevej 6, 9550 Mariager, ved Hohøj Skovvej 7, 9550 Mariager samt ved Rosenhaven, Klostergade 15, 9550 Mariager.

Oplevelser: Mariager Ruten er en varieret og naturskøn byvandrerute, der fører dig gennem de charmerende og historisk rige områder i Mariager med kulturelle højdepunkter som Mariager Kirkekloster. Mariager Ruten er den første byvandrerute i Danmark, som er blevet certificeret som Premium Byvandrerute – en kvalitetssikring, kun de bedste vandreruter kan opnå.

Ved Mariager Havn kan du nyde udsigten over fjorden og de charmerende både, der ligger til kajs. Herfra begynder du din rejse gennem byens snoede og brostensbelagte gader og videre ud i det omkringliggende landskab. Et af de første højdepunkter på ruten er Mariager Kirkekloster, en perle af historisk arkitektur og ro. Klosteret blev grundlagt i 1440’erne og fungerede som et nonnekloster under Birgittinerordenen frem til Reformationen. I dag står de velbevarede bygninger som et vidnesbyrd om områdets rige historie. Det er værd at tage en pause her for at udforske klosterets mange detaljer, herunder et smukt kalkmaleri.

Efter at have nydt klosteret fortsætter Mariager Ruten ind igennem den gamle bymidte og ud til det naturskønne Alstrup Krat med sine mange spor fra flere tusinde års Danmarkshistorie. Langs smukke, snoede stier under bøgeskovens imponerende grønne tag føres du op til Nordeuropas største bronzealderhøj, Hohøj. Fra toppen af Hohøj er der en vidde udsigter over det bakkede landskab og Mariager Fjord.

Ruten fortsætter til Munkholmanlægget, hvor skoven igen omslutter dig og giver ly for vind og vejr. Husk at holde øjne og øre åbne, for måske er du heldig at få øje på den lokale trold. Ind igennem Rosenhaven, hvor mere end 400 forskellige roser kan fange dit blik, et kig til kirkeklosteret og den smukkeste tur igennem Vesterskoven fører dig tilbage til fjorden, som du følger resten af vejen.

Mariager Ruten er en perfekt kombination af natur, historie og kultur. Uanset om du er lokal eller besøgende, giver denne rute en dybdegående oplevelse af, hvad Mariager har at byde på.

OBS: Ruten kan være oversvømmet på enkelte dage på strækningen langs fjorden.

Undervejs

  • 6 toiletter
  • 1 udsigtspunkt
  • 4 kajakrastepladser
Toiletter 6
  • Mariager Saltcenter ved km 0,0 · 40 m fra ruten
  • Mariager Busstation ved km 0,4 · 90 m fra ruten
  • Rosenhaven, Mariager ved km 4,8 · 30 m fra ruten
  • Hohøj ved km 7,7 · 30 m fra ruten
  • Mariager Torvet ved km 10,9 · 20 m fra ruten
  • Mariager Egepladsen ved km 11,1 · 50 m fra ruten
Udsigtspunkter 1
  • Hohøj ved km 7,5 · ved ruten
Kajakrastepladser 4
  • Mariager Kajakklub ved km 0,2 · ved ruten
  • Mariager Camping ved km 0,8 · ved ruten
  • Frydensbjerg ved km 2,1 · 30 m fra ruten
  • Landgangen ved km 10,4 · 40 m fra ruten

Faciliteter fra GeoFA inden for 150–300 m af ruten. Tjek altid på stedet.

Har du prøvet ruten? Del din oplevelse

Annuller svar

Fakta

Længde
12,4 km
Form
Rundtur – du ender, hvor du startede
Type
Vandring
Sværhedsgrad
Middel
Tid
ca. 3 t 10 min (skøn uden pauser)
Afmærkning
Ja, ruten er afmærket
Underlag
Løs belægning
Kommune
Mariagerfjord
Kategori
Lokal rute
Kvalitet
Premiumrute - rundvandrerute
Handicapforhold
Delvist handicapegnet
Sæson
Helårsåbent
Vedligeholdes af
Mariagerfjord Kommune

Kom afsted

Start
56.65385, 9.98020
Find vej til start Download GPX

GPX-filen kan åbnes i de fleste GPS'er og kort-apps, fx Komoot og Garmin Connect.

Mere om ruten

  • Hjemmeside mariagerfjord.dk
  • Hjemmeside vandreinstitut.dk
  • Folder api.www.visithimmerland.dk

Kilde

Rutedata: GeoFA / @geodanmark, CC BY 4.0 – bearbejdet af GoCamp
Dataansvarlig: Mariagerfjord Kommune
Opdateret hos kilden 3. juni 2026
Se ruten på udinaturen.dk

Længde, tid og skønnet sværhedsgrad er beregnet af GoCamp ud fra rutens forløb. Ruter kan blive lagt om – følg altid skiltningen på stedet.

GoCamp

GoCamp samler steder at overnatte i naturen, vandreruter og oplevelser i hele Danmark – fra inspiration til konkret tur.

Udforsk

  • Find overnatning
  • Vandring
  • Oplevelser
  • Inspiration
  • Grej

For værter

  • Opret dit sted
  • Mine steder
  • Min konto
© 2026 GoCamp

Login

Lost your password?