Brandsø er en moræneø, hvor stejle kystskrænter veksler med høje strandvolde. Naturen er meget afvekslende og består af gamle løvskove, levende hegn, strandenge og moser. Her er et meget rigt plante og dyreliv, som forsøges bevaret, værn derfor om naturen.
Faciliteter
Brandsø er en ubeboet ø ejet af Wedellborg Gods. Vær derfor opmærksom på gældende regler i forhold til færdsel på øen. Denne rute er markeret som svær og bør kun sejles i magsvejr med en vejrudsigt, der utvetydigt melder om stille vejr.
Vil du vide mere?
Naturpark Lillebælt har udgivet bogen ”Kajakguide Lillebælt”, hvor du kan finde inspiration og information om kajakture i hele Lillebælt. Du kan finde bogen på hjemmesiden herunder.