Nyt MTB-spor i True Skov med fokus på flow, tilgængelighed og naturoplevelser. Sporet er anlagt som et grønt, der giver både nye og erfarne mountainbikere mulighed for at nyde en tur gennem skoven på et ensartet og velfungerende underlag. Sporet følger skovens naturlige forløb og er anlagt med MTB-grus gennem hele ruten, hvilket giver gode køreforhold året rundt.
Ruten indeholder ikke tekniske sektioner, drops, større stigninger eller alternative sporvalg, men lægger i stedet vægt på en jævn og forudsigelig køreoplevelse med godt flow.
Sporet er åbent for mountainbikere og passerer gennem områder, hvor der også færdes gående og hesteryttere. Vis derfor hensyn til andre brugere af skoven og tilpas hastigheden efter forholdene, særligt ved krydsninger og steder med begrænset udsyn.
Fakta om ruten
Område: True Skov, Aarhus Vest
Sværhedsgrad: Grøn
Underlag: MTB-grus på hele ruten
Afmærket rute: Ja
Kørselsretning: Ensrettet
Velegnet til: Begyndere, familier, motionister og erfarne ryttere
Faciliteter: Trailhead ved Vinternes Hjerte Parkeringsplads
Parkeringsmuligheder ved trailhead
Informationstavle og adgang til sporet fra parkeringsområdet