Den afmærkede rute er 6 km lang og
snor sig uden om byen. Den giver mulighed
for at følge årets gang på markerne
ved de omkringliggende landbrug.
Vrå er en grøn by omgivet af smuk natur
og ligger midt i et aktivt landbrugsområde.
Ud over serviceerhvervene var det
netop landbruget, der i mange år dannede
grundlaget for byens erhvervsliv.
Ruten byder på enkelte bakker, som til
gengæld belønnes med flotte udsigter
– blandt andet fra et udsigtspunkt, hvor
du kan nyde synet over byen og landskabet.