Vedbækturen er en lille rundtur på 4,5 km, som tager sit udspring i KulturSlangen – den kulturhistoriske rute som strækker sig fra Vedbæk Havn til Næsseslottet – eller omvendt.
Vedbækturen byder på smuk natur og spændende historiske steder, hvor der knytter sig interessant og spændende lokalhistorie – som du måske ikke har hørt før. Du kommer bl.a. forbi de gamle landsteder langs Vedbæk Strandvej, ind i det smukke område omkring Enrum Dam og forbi Vedbæk Kirke.
– Vedbæk Havn – fiskerleje, stejleplads og havn
– Carls kilde – kongeligt svensk landgang
– Enrum – storkøbmandens landsted i 1700-tallet
– Roligheden – det gode liv på Øresundskysten
– Grøns mausoleum – privat begravelsesplads
– Vedbæk Kirke – annekskirke på privat initiativ
– Jernbanetrafik – Kystbanen og Vedbækbanen
– Wevers vase – venskabsmonumentet
– Bakkehuset – fra sommervilla til aktivitetscenter