Plantagen har sin oprindelse i arealer erhvervet i 1895-99. Yderligere arealer er erhvervet i 1913 samt talrige mindre parceller i perioden 1960-1990.
Stenalderhavets kystskrænt går i nord sydgående retning og danner et tydeligt skel mellem den hævede havbund og det øst herfor liggende moræne. En betydelig del af morænen er overføget med sand og klitformationer. Morænejorden er gruset og let leret. På de høje partier i den østlige del ligger 15 – 20 gravhøje.
Det østlige område på morænen er bevokset med sitkagran, ædelgran, nordmannsgran, nobilis, skovfyr, omorika og lærk samt partier med eg, bøg og andet løvtræ. Sitkagranen og ædelgranen trives godt især længst mod øst, hvor sandlaget er tyndt. Den 2. og 3 juni 2004 brændte der 130 ha af den centrale del af denne plantage. Der er en del afmærkede vandreruter i plantagen.