Pakkeliste til shelterturen: det skal med, og det kan blive hjemme

En nat i shelter kræver ikke meget udstyr, men det, du har med, skal passe til årstiden og til pladsen. Et shelter er et læskur med tag, gulv og én åben side. Du sover altså reelt udenfor, bare i læ for regn og det meste af vinden. Det gode er, at du kan komme langt med ting, du måske allerede har derhjemme.

Er det din første tur, så læs også Din første sheltertur: sådan gør du. Skal børnene med, finder du flere råd i Naturferie med børn, og skal du gå flere dage i træk, så se Din første flerdagsvandring.

Tjek pladsen, før du pakker

Pladserne er meget forskellige. Nogle har drikkevand, toilet og brænde, mens andre kun har shelteret og en bålplads. Det afgør, hvor meget vand du skal bære, og om brænde og toiletpapir skal med. Mange af Naturstyrelsens shelters kan ikke bookes og går efter først-til-mølle-princippet, mens andre kan bookes på forhånd. Er shelteret optaget, må du slå dit eget telt op ved siden af. Et lille telt i bagagen er derfor en god reserve på en travl sommerweekend.

Sove

Her skal du ikke spare. Det er oftest en kold nat, der ødelægger turen.

• Sovepose – vælg efter komforttemperaturen, ikke grænsetemperaturen, og hold den op mod den laveste temperatur, der er varslet for natten. Se udvalget af soveposer.
• Liggeunderlag – trægulvet er hårdt og trækker varmen ud af dig nedefra. Et godt underlag gør mere for varmen, end de fleste regner med. Se liggeunderlag.
• Hovedpude – en lille oppustelig pude, eller en pose fyldt med din fleece.
• Lagenpose – holder soveposen ren og giver lidt ekstra varme.
• Hængekøje (valgfrit) – hvis du hellere vil sove mellem træerne. I Naturstyrelsens skove må du spænde den ud mellem to træer, så længe du ikke skader dem. Brug brede træstropper, så barken ikke tager skade. Se hængekøjer.

Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, så læs Sådan vælger du sovepose og liggeunderlag til danske nætter.

Mad og vand

• Vand – er der ingen vandhane, skal du bære det hele. Regn med 3–4 liter per person i døgnet, når du også laver mad og vasker op. Solide drikkeflasker eller en foldbar vandbeholder gør det lettere.
• Vandfilter – nyttigt ved sø eller å, men et filter tager ikke alt. De fleste filtre fjerner bakterier og parasitter, men ikke virus og kemikalier fra fx landbruget, så fyld hellere op ved en hane, når du kan. Se vandfiltre.
• Stormkøkken og brændstof – så er du ikke afhængig af bålet. Stil det på et stabilt underlag, der ikke kan brænde, og aldrig inde i shelteret. Se stormkøkkener.
• Gryde, kop og bestik – én gryde og en spork rækker langt. Se gryder og pander.
• Lighter og tændstål – to måder at tænde op på, hvis den ene svigter. Et tændstål virker også, når det er fugtigt.
• Kniv – til brød, pølser og tændspåner. Friluftsliv er et lovligt formål at have kniv med til, men læg den i rygsækken på vej til og fra pladsen i stedet for i lommen eller bæltet. Se knive.
• Brænde – på Naturstyrelsens pladser må du kun bruge brænde, der ligger på jorden på selve pladsen eller i brændebeholderen ved bålpladsen. Grene fra skovbunden må du kun samle, hvis det står i beskrivelsen af den enkelte plads. Er der ikke brænde, så tag en sæk tørt brænde med.
• Mad – enkle retter, der kun kræver kogende vand, er lettest. Pak om i genlukkelige poser hjemmefra, og tag en klud og et par stærke poser til skrald med. Alt skal med hjem igen.

Skal maden laves over ild, så læs Bål i naturen: sådan gør du det sikkert og lovligt. Tjek altid brandfareindekset hos Beredskabsstyrelsen, og undersøg, om din kommune har indført afbrændingsforbud, før du tager afsted. Lokale forbud står ikke på brandfare.dk, og et kommunalt forbud gælder også på Naturstyrelsens bål- og grillpladser.

Tøj

Tænk i lag, og tag et lag mere med, end du tror, du får brug for. Du bliver hurtigt kold, når du sidder stille ved bålet om aftenen, selv om du svedte på vejen derud.

• Inderlag af uld eller syntetisk materiale. Undgå bomuld, som bliver koldt og tungt, når det er fugtigt.
• Mellemlag – en fleece eller en let dun- eller fiberjakke til aftenen.
• Skaltøj – regnjakke og gerne regnbukser. Find det under outdoorbeklædning.
• Hue og tørre sokker til natten – også om sommeren. Et par uldsokker, der kun bruges i soveposen, er værd at pakke.
• Fodtøj – solide sko eller vandrestøvler, hvis du går et stykke til pladsen, og gerne et par lette sko til lejren.

Lys

• Pandelampe – det vigtigste lys, fordi du har begge hænder fri. Brug det røde lys, hvis lampen har det, så blænder du ikke dem, du deler shelter med. Se pandelamper.
• Lommelygte eller lanterne – til at lyse op i shelteret eller finde vej i mørket. Se lommelygter.
• Powerbank og ekstra batterier – kulde tapper batterier hurtigt, og en powerbank holder også telefonen i gang.

Lad stearinlys og olielamper blive hjemme. Shelteret er bygget af træ, og der ligger tørre blade og soveposer tæt på.

Førstehjælp

En lille, samlet førstehjælpspakke dækker det meste:

• Plaster, vabelplaster og sportstape
• Flåttang – tjek kroppen for flåter morgen og aften og igen, når du er hjemme
• Sårrens og kompresser
• Et elastikbind
• Smertestillende og din egen medicin
• Et redningstæppe, som næsten ikke fylder

Sørg for, at telefonen er opladet, og at nogen derhjemme ved, hvor du overnatter. Ved alvorlig ulykke ringer du 112.

Andet

• Rygsæk – til en enkelt nat rækker 35–50 liter for de fleste, hvis soveposen ikke er alt for stor. Se rygsække.
• Tarp – spændt ud foran shelteret giver den læ for regn og vind fra den åbne side. Se tarps.
• Toiletpapir og en pose til det brugte – mange pladser har intet toilet, og papiret skal med hjem.
• Myggebalsam – især ved shelters ved sø eller å.
• Kort og kompas – telefonen er god, indtil den løber tør for strøm. Se kompasser.
• Siddeunderlag eller en let stol – bænkene er ikke altid tørre. Se campingmøbler.
• Hundesnor – din hund er velkommen ved Naturstyrelsens shelters, men skal føres i snor, også på selve overnatningspladsen. Se pladser, hvor der er hund tilladt.

Sådan ændrer pakkelisten sig med årstiden

Sommer

En sommersovepose er ofte nok i juli og august, men danske sommernætter kan sagtens komme under 10 grader, især når himlen er klar. Tag ekstra vand, solcreme og myggebalsam med. Er det tørt, kan kommunen indføre afbrændingsforbud, så læs, hvad forbuddet omfatter, før du regner med at lave mad over ild.

Forår og efterår

Nattefrost er ikke usædvanligt i marts, april og sidst på efteråret. Vælg en sovepose med komforttemperatur omkring frysepunktet, et underlag med en R-værdi på mindst 3, og pak hue, handsker og et varmt lag til aftenen. Aftenerne er lange og mørke, så pandelampe og ekstra batterier bliver vigtigere.

Vinter

En vinternat kræver en rigtig vintersovepose og et underlag med høj R-værdi, gerne 5 eller mere, eller to underlag oven på hinanden. Tag dunjakke med og varme drikke på termokande. Gas med ren butan virker dårligt i frost, så vælg en patron med blandingsgas, og læg den i soveposen om natten. I december er det mørkt sidst på eftermiddagen, så du skal kunne klare en lang aften med lys og varme. Læs mere i Shelter om vinteren: sådan holder du varmen hele natten.

Det kan du lade blive hjemme

• Engangsgrill – giver affald og er en brandrisiko. Brug bålpladsen eller stormkøkkenet.
• Glas – tungt, og skår i græsset omkring bålpladsen er farlige for både mennesker og dyr.
• Stor højttaler – musik er tilladt, men ikke så det larmer, og de fleste er kommet for stilhedens skyld.
• Stor økse – brændet skal som regel komme fra pladsen eller hjemmefra, så der er intet at fælde. En lille sav eller kniv er nok til at gøre brændet mindre.
• Alt det, du “måske” får brug for – den mest almindelige fejl er at pakke til alle tænkelige situationer. Læg det hele frem på gulvet, og tag det ud, du ikke brugte sidst.

Det, du har med ud, skal også med hjem – se Efterlad kun fodspor. Har du kun en enkelt aften, kan listen skæres helt ned, som i Mikroeventyr: en nat i naturen efter arbejde.

Find dit næste shelter

Når rygsækken er pakket, mangler du bare et sted at sove. På GoCamp kan du finde overnatning blandt omkring 1.500 shelters over hele landet og se, hvad der er på den enkelte plads. Foretrækker du teltet, finder du også fri teltning og teltpladser.

Kilder

• Naturstyrelsen: Primitive overnatningspladser og shelters
• Naturstyrelsen: Må jeg bruge åben ild i naturen?
• Naturstyrelsen: Fri teltning
• Naturstyrelsen: Sov i skovbunden, i hængekøje og ved vandet
• Beredskabsstyrelsen: Brandfare.dk – brandfareindeks
• Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om knive og blankvåben m.v.