Hen over efteråret bliver der stille på mange autocamperpladser. Bommen går ned, vandposten bliver lukket for frosten, og servicebygningen får vinterlås. Men autocamperen kan sagtens køre videre, og der er ofte god plads på havne, hvor der var fyldt i juli. Her kan du læse, hvordan du finder en plads, der har åbent, og klarer vand, tømning, strøm, varme og vejret, når sæsonen er slut.
Hvor du må parkere og sove i bilen, kan du læse om i Autocamper og vanlife i Danmark: regler og gode råd. Her handler det om det praktiske, når pladserne lukker.
Derfor lukker nogle pladser om vinteren
Ordet autocamperplads findes ikke i lovgivningen. Myndighedernes fælles vejledning om autocampere fra 2024 ser i stedet på, hvad pladsen reelt er. Bruges den som en campingplads, skal den have campingtilladelse fra kommunen og følge campingreglementet. Er den en parkeringsplads, gælder parkeringsreglerne og skiltningen.
Det har betydning om vinteren. Efter campingreglementet må en campingplads bruges til campering fra 1. marts til 31. oktober, medmindre tilladelsen siger noget andet. Fra 1. november til 28. februar kræver det kommunens tilladelse til vintercampering, og så skal pladsen være under opsyn, og fællesfaciliteterne skal være åbne og opvarmede. På en parkeringsplads, fx på en havn, er det parkeringsreglerne og skiltningen, der gælder, også om vinteren. Mere om campingpladsernes sæson finder du i Camping i efteråret.
Sådan læser du sæsonen på GoCamp
GoCamp har 273 autocamperpladser. Oplysningerne kommer fra OpenStreetMap, som frivillige holder ved lige. Kun omkring hver femte plads har en sæson registreret: 30 står som åbne hele året, 26 har en kortere sæson, og for de sidste 217 ved vi det ikke. Sådan læser du feltet »Sæson« på stedsiden:
- Hele året, døgnåbent: Pladsen er registreret som åben døgnet rundt hele året. Det gælder adgangen, ikke nødvendigvis vand, bad og tømning.
- Hele året: Pladsen er registreret som helårsåben, men uden tider på døgnet.
- En periode eller en årstid: fx »April–oktober«, »Sommer« eller »Kun en del af året«. De sæsoner, der står med måneder, slutter mellem august og oktober.
- Intet felt: Der er ingen oplysning. Det betyder ikke, at pladsen er lukket.
Tjek altid hos pladsen
Kortdata kan være forældede, så brug GoCamp til at finde mulighederne, og tjek dem, inden du kører:
- Se pladsens egen hjemmeside, hvis den står på stedsiden.
- Undersøg vand og tømning for sig. Pladsen kan godt være åben, selv om vandposten er lukket for vinteren.
- Se, hvordan du betaler, når der ikke er nogen på pladsen, fx i en automat eller en app.
- Læs skiltet ved indkørslen. Det er skiltet, der gælder.
- Hav en plan B i nærheden, hvis pladsen alligevel er lukket.
Finder du en fejl, kan du rette den i OpenStreetMap. Læs mere om kilderne under Åbne data.
Havnepladser er ofte åbne hele året
Af de 30 helårspladser i GoCamps data ligger 13 på en havn eller ved en sejlklub. Her er nogle af dem:
- Kastrup Lystbådehavn ved København
- Masnedsund Havn ved Vordingborg
- Faaborg Havn Autocamperplads på Sydfyn
- Bagenkop Havn på Sydlangeland
- Haderslev Sejl-Clubs Autocamper Plads i Haderslev
- Kongsdal Havn Autocamperplads ved Mariager Fjord
- Struer Havn ved Limfjorden
Andre helårspladser ligger fx i Ribe, i Hirtshals og på Rømø: Ribe Centrum Syd, Hirtshals Autocamperplads og Autocamperplads Oasen Rømø.
På stedsiden kan du se, hvilke faciliteter der er registreret, fx toilet, bad, drikkevand, strøm og tømmestation. Om vinteren kommer mange både på land, så følg skiltningen for, hvor autocamperne må holde. Ved vandet er du også tæt på blæst og højvande, og ifølge Beredskabsstyrelsen bliver Danmark ramt af stormflod næsten hver vinter.
Vil du se alle pladser i et område, så start i de kommuner, der har flest: Vordingborg, Frederikshavn, Mariagerfjord, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Haderslev og Morsø, eller se hele Region Syddanmark.
Vand og tømning, når frosten kommer
Når frosten nærmer sig, lukker nogle pladser for vandposterne, og tømmestationen kan også blive lukket. Planlæg derfor efter de steder, hvor det virker:
- Fyld vandtanken, hver gang du har chancen, fx på en campingplads med vintercampering eller en plads med drikkevand, og hav en vanddunk som reserve.
- Tøm toiletkassette og spildevandstank ved hver åben tømmestation, også selv om de ikke er fulde.
- Tøm aldrig noget ud i naturen, i grøften eller i en vejrist, heller ikke når tømmestationen er lukket.
Frost i vandsystemet
Står vandtank og rør inde i bilen, holder varmen dem normalt frostfri, så længe den kører. Det, der sidder under gulvet, kan derimod fryse, især spildevandstanken. Hold den så tom som muligt, så der ikke står vand og fryser i ventilen.
Skal bilen stå uden varme, så tøm hele vandsystemet, også vandvarmeren, og lad hanerne stå åbne. Se i manualen, hvordan netop din bil skal tømmes.
Strøm og varme
Udtagene på pladser med strøm er sikret med et begrænset antal ampere. Ved 230 volt giver 10 ampere omkring 2.300 watt, og en elektrisk varmeblæser kan alene bruge det meste. Tænder du samtidig elkedlen, slår sikringen fra, og uden for sæsonen er der ikke altid nogen, der kan slå den til igen. Lad derfor gasvarmen stå for grundvarmen. Brug et kabel, der er egnet til udendørs brug, og læg det, så det ikke bliver kørt over eller kommer i klemme.
Holder du uden strøm, giver solceller meget lidt i de korte, grå dage. Start derfor med et fuldt opladet fritidsbatteri, gerne suppleret med en powerstation.
Gassen skal også kunne klare kulden. Butan fordamper dårligt omkring frysepunktet, mens propan virker ved langt lavere temperaturer. Tjek, hvad der er i din flaske, og tag en reserveflaske med, for varmen bruger meget mere gas om vinteren. Ifølge Beredskabsstyrelsen skal både flasken og en eventuel reserveflaske i en campingvogn stå uden for vognen eller i et skab med ventilation til det fri, så stil aldrig reserveflasken inde i bilen.
Gas, ventilation og kulilte
Om vinteren er vinduerne lukket, og varmen kører hele natten, så gasinstallationen og ventilationen skal være i orden.
- Få gassen testet. Sikkerhedsstyrelsen, der i dag er en del af Erhvervsstyrelsen, anbefaler, at du får gastestet autocamperen mindst hvert andet år hos en virksomhed med autorisation til flaskegas i mobile enheder.
- Tjek selv gaskassen. Flaskerne skal være spændt fast, og slangen må ikke være mørnet. Sæbevand eller lækagespray bobler, hvis der siver gas ud. Dæk aldrig ventilationsåbningerne i gaskassen til.
- Hold ventilationen fri. Luk ikke de faste luftventiler for at holde på varmen. Uden fri ventilation kan der opstå farlig kulilte.
- Sæt to alarmer op. En kuliltealarm skal sidde højt som en røgalarm. En gasalarm skal sidde ved gulvet, fordi flaskegas er tungere end luft og lægger sig nederst.
- Brug ikke udendørs varmekilder indenfor, fx en grill eller en terrassevarmer, og varm aldrig bilen op med gasblusset.
- Hold aftrækket fra varmeren fri for sne og blade.
Kulilte kan hverken ses, lugtes eller smages. De første tegn er typisk hovedpine, kvalme og svimmelhed, men sover du, mærker du ingenting. Får nogen de symptomer i bilen, så få alle ud i frisk luft, og sluk for varmen og gassen. Ring 112, hvis nogen er forvirrede, svære at vække eller bevidstløse. Ved lettere symptomer kan du kontakte lægen eller Giftlinjen.
Kondens: fugten kommer indefra
Søvn, madlavning og vådt tøj giver meget fugt i en lille bil, og den sætter sig på kolde ruder, vægge og under madrassen. Sådan holder du den nede:
- Luft kort og kraftigt ud morgen og aften.
- Kog med låg på gryden og med taglugen eller emhætten lidt åben.
- Hold en jævn varme, også om natten.
- Sæt isoleringsmåtter uden på forruden, og løft madrasserne en gang imellem, så de kan tørre.
Vinterkørsel og varsler
Der er ikke krav om vinterdæk i Danmark, men siden 1. juli 2025 har det været forbudt at køre med dæk, der er åbenbart uegnede til føret. Er der is, sne eller sjap på vejene, skal bilen have vinterdæk eller helårsdæk med vinterdækmærkning, fx M+S. Har du sommerdæk på, skal bilen blive stående. Til hårdt vinterføre anbefaler Færdselsstyrelsen dæk med mærket 3PMSF.
Følg med i DMI’s varsler. De inddeles i kategori 1, 2 og 3, hvor 3 er det farligste vejr. Et varsel kommer op til 36 timer før, og et forvarsel kan komme op til fem døgn før. For en autocamper er tre slags varsler særligt vigtige:
- Kraftig vind: En høj bil fanger meget sidevind. På Storebæltsbroen bliver hastigheden sat ned, når det blæser meget, og ved storm lukker broen for al trafik. Det er altid førerens eget ansvar at vurdere, om det er forsvarligt at køre over.
- Isslag og sne: Tjek Vejdirektoratets trafikinformation for glatte veje og lukkede strækninger, før du kører.
- Forhøjet vandstand: Holder du på en havn eller tæt på kysten, så flyt bilen længere ind i land i god tid.
Hensyn uden for sæsonen
Om vinteren står du ofte alene, men P-pladsen ved skoven eller stranden er stadig først og fremmest til dem, der vil gå en tur.
- Respektér en lukket bom eller et skilt om vinterlukning, og stil dig ikke foran bommen i stedet.
- Toiletterne ved P-pladser kan være lukket om vinteren. Brug bilens eget toilet, og tøm det på en tømmestation.
- Stil bilen, så snerydning og havnens arbejde kan komme forbi, og hold afstand til bådene på vinteroplag.
Klar til at køre?
Tjek pladsen på forhånd, fyld vand, tøm tankene, og tag gas nok med til et par ekstra nætter. Skal du af sted i uge 42, så få flere idéer i Efterårsferie i naturen, og har du lyst til en nat uden for bilen, så læs Shelter om vinteren. Du kan søge efter pladser med strøm og drikkevand på kortet under Find overnatning.
Kilder
- Vejledningsnotat om autocampere (juni 2024), udarbejdet af bl.a. Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet
- Naturstyrelsen: Hvad er reglerne for autocampere?
- Retsinformation: Campingreglementet (BEK nr. 319 af 28. marts 2019 med senere ændringer), § 1, § 9 og § 10
- Sikkerhedsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen): Sådan sikrer du gassen i din campingvogn
- Sikkerhedsstyrelsen: Er du sikker på forårets campingture? (el og gas)
- Beredskabsstyrelsen: Brandfarlig flaskegas i hjemmet (herunder flaskegas i campingvogne)
- Beredskabsstyrelsen: Sikker opvarmning
- Beredskabsstyrelsen: Kulgrill (kulilte i lukkede rum)
- Beredskabsstyrelsen: Oversvømmelse fra havet
- sundhed.dk: Kulilteforgiftning
- DMI: Varsler om farligt vejr i Danmark
- DMI: Sådan bruger du varsler fra DMI
- Færdselsstyrelsen: Misforståelser om vinterdæk: Det siger reglerne
- Rådet for Sikker Trafik: Regler om vinterdæk
- Sund & Bælt: Køretøjer og vindforhold på Storebæltsbroen
- Vejdirektoratet: Trafikkort
Foto øverst: Elgaard · CC BY-SA 4.0